Cake, Coffee & Cadence er bygget, så du kan planlægge en cykeltur uden at aflevere noget om dig selv. Det meste af appen virker helt uden konto, og uden at vi ved hvem du er.
Sidst opdateret 3. august 2026
Bobby Zhao Sheng Lo. Kontakt via bobbylo.dk. Har du spørgsmål om dine data, eller vil du klage, kan du altid kontakte Datatilsynet.
| Data | Hvorfor | Retsgrundlag | Hvor længe |
|---|---|---|---|
| Anonym brugsstatistikRutens længde, antal stop, rutetype og et afrundet område (ca. 11 km præcision) | Vise at appen bliver brugt, og forstå hvor i landet der cykles | Legitim interesse. Data kan ikke henføres til en person | Ubestemt — men de er anonyme |
| Envejskrypteret IP-adresseEn hash af din IP plus et salt, der skiftes hver dag | Håndhæve grænsen på 3 gratis ruter i døgnet og forhindre misbrug | Legitim interesse (misbrugsbeskyttelse) | 48 timer, derefter slettet |
| E-mailadresseKun hvis du opretter en konto | Logge dig ind uden adgangskode og knytte dine gemte ruter til dig | Opfyldelse af aftale | Indtil du sletter din konto |
| Gemte ruterRutenavn, længde, startpunkt og Google place-ID for hvert stop (ikke butiksnavne) | Så du kan finde turen frem igen | Opfyldelse af aftale | Indtil du sletter ruten eller kontoen |
Om IP-adressen. Vi gemmer den aldrig. Den bliver omregnet til en envejs-hash sammen med et salt, der skifter hvert døgn — det betyder, at hashen ikke kan regnes tilbage til din adresse, og at gårsdagens hash ikke kan kobles til dagens. Den bruges udelukkende til at tælle gratis ruter.
Vi sætter ingen cookies til statistik eller markedsføring. Derfor møder du heller ingen cookiebanner.
Bruger du appen uden konto, gemmer vi kun tekniske indstillinger (fx din foretrukne distance) lokalt i din egen browser. De forlader aldrig din enhed, og du kan rydde dem ved at rydde browserdata.
Opretter du en konto, sætter Google Firebase en teknisk nødvendig cookie, så du forbliver logget ind. Den bruges ikke til sporing.
Vi sælger ikke data, og vi udleverer ikke oplysninger om enkeltpersoner til partnerbagerier. En partner får kun at vide, hvor mange ruter der samlet er lavet — aldrig hvem der lavede dem.
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og dataportabilitet, og du kan gøre indsigelse mod behandling baseret på legitim interesse.
I praksis: har du en konto, kan du slette den og alt indhold direkte i appen under ruteplanen — Slet konto og data. Det sker øjeblikkeligt og kan ikke fortrydes. Har du ikke en konto, har vi ingen data om dig at udlevere eller slette.
Nogle bagerier og caféer betaler for at blive foreslået. De er altid mærket Sponsoreret, der kan højst være ét sponsoreret stop pr. rute, og kun steder med mindst 4,0 i bedømmelse hos Google kan blive sponsor. Betaling påvirker rækkefølgen, men aldrig bedømmelserne — dem henter vi fra Google og redigerer dem ikke.
Denne side beskriver, hvad appen faktisk gør — den er skrevet ud fra koden, ikke ud fra en skabelon. Behandlingsgrundlagene, oplysningen om sponsorerede stop og brugen af den hashede IP-adresse er gennemgået og godkendt af en jurist i august 2026.
Se også brugervilkårene.